Aktuelt & Indsigter

Foto: Privatfoto / TV-Kalundborg

Da åen blev lagt i tunnel: Flaskehalsen ved Bromølle

Under skoven ved Bromølle Kro løber åen gennem 900 meter beton. Tunnelen blev bygget for at få vandet ud af Åmosen — med arbejdskraft anvist af det offentlige. I dag leder den stadig vandet videre, mens flagermus og besøgende har indtaget mørket. Men hvad hvis vi igen gav vandet lov til at vente?

Foto: Wikimedia Commons · leveret af redaktionen

Da Storebælt løb baglæns: Da 100-års stormfloden ramte Halleby Å

Da 100-års stormfloden i oktober 2023 ramte Vestsjælland, ramte den et åsystem, der i forvejen kørte på sin maksimale kapacitet efter ugevis af uafbrudt regn. To pædagogiske infografikker viser mekanikken bag bagvandseffekten, saltvandsfrontens fremtrængning og udfordringerne ved Sukkerkanalen.

Foto: Plato Terentev / Pexels

Det glemte paradis: Hvad så dine oldeforældre i Halleby Å?

Har du nogensinde kigget ned i åen og tænkt, at det ser fint og naturligt ud? Under det glitrende vand gemmer sig en større fortælling. Om en undervandsskov, om jægere i blåt og sølv — og om alt det, vi kan glemme, når hver generation vænner sig til den natur, den vokser op med. Tag med under overfladen og ind i åens mulige verden.

6 millioner kroner sikret: Historiske meandere genåbnes i Nedre Halleby Å og Bjerge Enge

Med gennemførte baseline-undersøgelser fra september 2026 er finansieringen på plads til to skelsættende restaureringsprojekter i Halleby Å-vandsystemet. Arbejdet forventes påbegyndt fra 2027 og vil genskabe den naturlige hydraulik, forbedre gydevilkår for havørred og skabe værdifulde vådområder for engfugle og padder.

Foto: Susanne Ladefoged, DN Kalundborg

Byg din egen Halleby Å

Fra betonrende til levende å: Fem illustrerede tværsnit viser, hvad der sker, når vandet og naturen får mere plads. En visuel fortælling om livet over og under vandspejlet.

Fra mark til hav: Kvælstoffets vej gennem Halleby Å

Det grønne vand rejser et vigtigt spørgsmål: Hvad følger med vandet fra oplandet, og hvad betyder det for livet i åen og havet? Vi følger kvælstoffets vej og forklarer, hvad ferskvandsindikatoren kan — og ikke kan — fortælle.

Foto: Halleby Å-Laug / luftfoto · leveret af redaktionen

Forstå algeopblomstring og iltsvind i Ådalen

Næringsstoffer, sol og langsomt strømmende vand kan øge åens sårbarhed. Sådan læser du ferskvandsindikatoren — og skelner mellem modeldata, et belastningsscenarie og en målt miljøtilstand.

Foto: Wikimedia Commons · leveret af redaktionen

Når havet bremser åen: Sådan læser du risikoen ved Bjerge Sydstrand

Høj vandstand ved kysten, vand fra oplandet og en jord, der allerede er våd. Vi forklarer, hvordan Ådalens opstuvningsberegner samler signalerne — og hvad de kan fortælle om oversvømmelsesrisikoen i sommerhusområdet ved Bjerge Sydstrand.

Foto: Jesper Edvardsen, Den Danske Naturfond

Naturen står klar. Hvorfor venter Kattrup stadig?

Ved Åmosen vil et privat initiativ give store græssere og vildere natur plads. Fire år efter myndighedsarbejdets begyndelse savner vi stadig dyrene. Kalundborg Kommune bør gøre vejen fra vision til virkelighed kortere — ikke smallere.

Foto: Jens Cederskjold, CC BY 3.0 via Wikimedia Commons

Søen, der holder fabrikkerne i gang

Hver dag løber vand fra Tissø 15 kilometer gennem en ledning til Kalundborgs industri. Det er en snedig løsning, der sparer grundvandet og holder byen i gang som produktionskommune. Men vandet kommer aldrig tilbage til Nedre Halleby Å.

Foto: Jesper Edvardsen, Den Danske Naturfond

Arealerne taler: Det viser den Grønne Trepart for Halleby Å-vandsystemet

De store kort over Danmarks fremtid er landede. Vi kigger ind over de udpegede lavbundsjorder, kvælstofvådområder og ekstensiveringsarealer, der skal forvandle 430 km² landskab fra Tissø til Storebælt.

Foto: Susanne Ladefoged, DN Kalundborg

Giv landskabet tilbage til åen: DN Kalundborg stiller skarpt på Nedre Halleby Å

En film fra Danmarks Naturfredningsforening rejser spørgsmålet om Nedre Halleby Ås fremtid. Skal strækningen fra Tissø til Storebælt være en afvandingsgrøft eller et genslynget naturvandsystem?

Foto: Mikkel Houmøller, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons

Søen, der aldrig fik lov at komme sig

Skarresø ligner et naturparadis mellem skovene ved Jyderup. Men under overfladen ligger en arv fra dengang, byens urensede spildevand endte i søen. Et halvt århundrede senere er fosforen stadig en del af problemet — og fortællingen om vandmiljøet har for en gangs skyld ikke kun landbruget i hovedrollen.

Foto: Jesper Edvardsen, Den Danske Naturfond

Mosen, der sank: Da Åmosen skulle blive til landbrugsjord

Stenalderens mennesker fandt mad og levesteder ved Åmosens søer. Tusinder af år senere ville vi have vandet væk — men da mosen blev drænet, sank jorden under os. I dag peger tørvens kulstof, den sjældne natur og vandets vej mod et andet spørgsmål: Hvad kan vi vinde ved at gøre Åmosen våd igen?

Folkefest ved Osvejen: Kampen for havørreden samler store og små

En stor tankvogn, spændte børn på broen og tusindvis af unge havørreder. Den årlige smoltudsætning ved Osvejen var ikke bare en vigtig biologisk indsprøjtning – det var et tilløbsstykke for hele lokalsamfundet.