Landskabsdannelsen
& det historiske indgreb

1. Kapitel 01 · Sidste istid → ca. 9.000 f.Kr.

   Istiden og det vilde vandløb

   Naturens arkitektur

   Da isen trak sig tilbage fra Sjælland, skar smeltevandet sig gennem moræneleret og lagde grunden til et af øens største vandsystemer. Resultatet var et opland på omkring 430 km², hvor regnvand fra et stort indland samles og ledes mod vest.

   Rejsen begynder ved de fjerne kildevæld omkring Skjoldenæsholm og Gyldenløves Høj og ved Brorfelde i Midtsjælland. Herfra løber vandet gennem Åmose Å og ud i Store Åmose, der som en naturlig svamp holdt på vandet i våde perioder og frigav det langsomt i tørre.

   Fra Åmosen fortsætter vandet ind i Tissø og videre gennem Nedre Halleby Å til udløbet ved Flasken og Bjerge Sydstrand. Uforstyrret slyngede åen sig i naturlige meandere gennem vilde ådale, med rigt fiskeliv og plads til at gå over sine bredder.

   Opland

   ca. 430 km²

   Kilder

   Skjoldenæsholm · Brorfelde

   Udløb

   Jammerland Bugt

   

2. Kapitel 02 · Stenalder → vikingetid

   Mennesket i pagt med åen

   Stenalder til vikingetid

   Åmosens fugtige bund har bevaret spor efter jægere og fiskere fra Ertebøllekulturen, der levede af det rige liv langs vandet. Mosen var spisekammer, boplads og færdselsvej på samme tid.

   Tusinder af år senere lå et af vikingetidens stormandssæder ved Tissøs bred. Ådalen fungerede som en historisk hovedåre for Sjælland: fra indlandet kunne man sejle via Tissø og Halleby Å direkte ud i Jammerland Bugt.

   Mennesket udnyttede åen til føde og transport, men uden at bryde dens grundlæggende hydrologiske balance. Vandet bestemte stadig rytmen i landskabet.

   Stenalder

   Ertebøllekulturen i Åmosen

   Vikingetid

   Stormandssæde ved Tissø

   Funktion

   Transportåre mod kysten

   

3. Kapitel 03 · 1850 → 1970

   Det industrielle chok og de store indgreb

   Udretning, dræning og kanaler

   Med landbrugets modernisering og Hedeselskabets arbejde blev Åmose Å og Halleby Å rettet ud. Slyngede, levende åer blev til udgravede drænkanaler, der skulle lede vandet hurtigst muligt væk fra markerne.

   På Reersø blev bønderne ved kongeligt dekret til fiskebønder. Sildestimerne i Storebælt bragte stor velstand, og da sildene forsvandt, lagde fiskerne fiskeriet om til fladfisk – skrubber og rødspætter – på gydebankerne i Jammerland Bugt og ved Flasken.

   Så kom Gørlev Sukkerfabrik (1912). I roekampagnen, cirka to måneder om året, sendte fabrikken iltslugende spildevand ud i åen, og det truede både fladfiskene og gydebankerne. På fiskernes opfordring blev Sukkerkanalen anlagt som et skånetiltag med to stemmeværker: ét i starten af kanalen og ét i selve Halleby Å, hvor fundamenterne stadig kan anes i åbrinken.

   Systemet var tænkt som en sæsonløsning. I de to måneder med roekampagne lukkede man Halleby Å og ledte fabriksvandet ud gennem Sukkerkanalen; i årets øvrige ti måneder holdt man kanalen lukket og bevarede åens naturlige udløb. I dag står både kanal og å åbne hele året, selvom fabrikken for længst er lukket – med permanent saltvandsindtrængning og et svækket naturligt flow til følge.

   Lavbundsjorderne blev drænet og opdyrket, og dermed forsvandt Åmosens naturlige svampe-effekt. Det er en væsentlig forklaring på de voldsomme udsving mellem tørke og oversvømmelse, som præger ådalen i dag.

   Udretning

   Åmose Å & Halleby Å

   1912

   Gørlev Sukkerfabrik

   Følge

   Tab af svampe-effekt

   

   Sukkerkanalen · De to stemmeværker

   To stemmeværker ved forgreningen

   Her deler Halleby Å sig i det naturlige åløb mod Flasken og den lige Sukkerkanal mod Bjerge Sydstrand. De to stemmeværker regulerede historisk, hvilken vej vandet løb: gennem kanalen under roekampagnen og gennem åens naturlige udløb resten af året.

   Bjerge Sydstrand · De to stemmeværker · statisk udsnit

   Henter geografisk kort…

   Eksisterende Natur

   Artsobservationer (Arter.dk)§3 Beskyttet NaturOversvømmelsesrisiko ved stormflod Afventer lokale scenariedata

   Grøn Trepart (Fremtid)

   Lavbundsprojekter / KlimajordeKvælstofvådområderSkovrejsning & Ekstensivering

   AlleFiskPattedyr & PadderInsekter & Flora28 fund i udsnittet

   

   1 · Nedlagt stemmeværk i Halleby Å

   Markering 1 viser det nedlagte stemmeværk i Halleby Å. Ifølge den lokale fortælling lukkede man her åens naturlige udløb under den to måneder lange roekampagne, så fabriksvandet blev ledt gennem Sukkerkanalen. Rester af fundamenterne kan anes i åbrinken.

   

   2 · Eksisterende stemmeværk ved Sukkerkanalen

   Markering 2 viser det eksisterende stemmeværk ved Sukkerkanalen lige efter forgreningen. Ifølge den lokale fortælling holdt man Sukkerkanalen lukket her i årets øvrige ti måneder, så vandet fulgte åens naturlige løb mod Flasken. Under roekampagnen åbnede man kanalen for afledning af fabriksvandet.

   Kilde til placeringerne: Oliver Kaalunds indtegnede luftfoto. Beskrivelserne af den historiske drift bygger på den lokale fortælling og er ikke en vurdering af anlæggenes aktuelle funktion eller tilstand.

Fortællingen er en redaktionel sammenfatning; årstal og arealer bør efterprøves mod historiske og faglige kilder.